Marinmuseum

Karlskrona

På Marinmuseet i den historiske by Karlskrona har Drachmann Arkitekter været involveret i en del forskellige projekter. De omhandler alle ændringer af museets indretning, så de besøgende oplever en nem og intuitiv bevægelse gennem museet. I forbindelse med en flytning af museets bibliotek og indretning af nye administrationslokaler, har tegnestuen udført analyser af rum og udarbejdet forslag til nye arkitektoniske rum med henblik på indretning af et nyt kreativt kontormiljø. Museets cafe er populær, men gæsterne har længe ønsket forbedret akustik. Dette projekt inkluderede opsætning af akustiskregulerende plader på lofterne og på et stort vægareal i udstillingsområdet på første etage. Der blev også integreret ophængningsskinner på den akustiske vægoverflade, som kan bære tunge udstillingsgenstande. I cafeen er der designet en ny serveringsdisk, og i medarbejderområdet er der indrettet køkken og frokoststue. På arealerne udenfor og omkring museet er der udført skridsikring af flugtveje og udarbejdet et forslag til facaderenovering. Marinmuseumets bygninger er optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Læs mere om indretning og vedligeholdelse af fredede og bevaringsværdige bygninger ved Drachmann Arkitekter. 

Også bygninger på UNESCO’s Verdensarvsliste har brug for fornyelse med respekt for historie og karakter

Arkitektur og historie: Marinmuseum ligger på øen Stumholmen i Karlskrona. Øen blev brugt som sejlflådens proviant-skur og lager fra 1683. I 1993 blev Stumholmen åbnet op for offentligheden efter at have været et lukket havområde i over 300 år. Omkring Marinemuseet kan man stadig opleve flådens historie, herunder sluppen og pram-skuret, de gamle hangarer fra luftfartens pionertid og fæstningskomplekset Kungshall. Ved museets kaj ligger historiske skibe, der engang tilhørte flåden. Sluppen, pramskuret, flyhangaren og museumsskibene er alle en del af museets aktiviteter. Læs eventurlet mere om marinemuseets bygninger: Statens fastighetsverk – SFV. Hvert år besøges museet af omkring 250.000 mennesker. Besøg marinemuseets hjemmeside

Sted

Karlskrona, Sverige

Bygherre

Statens Fastighetsverk

Bevaringsstatus

UNESCOs Verdensarvsliste

Type

Indretning og vedligehold

År

2015

Status

Igangværende

Relaterede projekter