Alle  Projekter  |  Boliger  |  Design  |  Indretning  |  Kirker  |  Kulturarv  |  Museer  |  Slotte

Christiansborg Slotskirke præsentationsbillede_KSK

Slotskirken efter restaureringen.

Christianborg Slotskirke

København

Christiansborg slotskirke blev Pinselørdag 1992 ramt af en storbrand. Sandsynligvis startet af en vildfaren nødraket fra pinsekarnevallet. Den udviklede sig meget hurtigt, og hele tagværket udbrændte, kuplen styrtede ned i kirken, og en del af inventaret blev ødelagt. Søndag formiddag beså kongefamilien skaderne, og midt i besigtigelsen faldt et 2 meter langt stykke af kuplens gesims ned. Det ramte med et stort brag ned på kuppeltaget. Det var en omfattende restaurering man stod overfor. I projektet gjorde man brug af både nye såvel som traditionelle metoder og byggeskikke. Ligeledes blev ellers glemte håndværk og metoder genfundet og anvendt i projektet. Ole Drachmann var som ansat ved Erik Møller ansvarlig for restaureringen af slotskirken, som kom til at strække sig over de næste 5 år.

Slotskirkens historie og arkietektur

Christiansborg Slotskirke er tegnet af C.F. Hansen og bygget mellem 1813 og 1826. Kirken er kongehusets og opført som privat kapel for landets konge. At restaurerer denne kirke var et studie ind i C.F. Hansens arkitektoniske intentioner. Man mener, at den italienske renæssancearkitekt Vignolas (1507-73) kirke S. Andrea in Via Flaminia i Rom er forbilledet for slotskirken. Med kirkefacadens ubrudte flade, den karakteristiske søjlefront og kuppeloverdækning lykkedes det C.F. Hansen at omdanne det oprindelige barokhus med krypt til et klassicistisk tempel.

14 maj 1826 indvies kirken på 1000 års dagen for kristendommens indførelse i Danmark. Hermed indskriv C.F. Hansen ikke kun slotskirken i en lang arkitekturhistorisk tradition, men ligeledes i en støre kristen fortælling. Restaureringen åbnede op for arkitektoniske såvel som kulturhistoriske overvejelser. Skulle man blot genopføre bygningen som C.F. Hansen havde opført den, eller skulle den føres ind i det 20. årh.? Hvilke bevarings- og restaureringsprincipper skulle man lægge ned over projektet?

Detalje Christiansborg Slotskirke

Kapital på en af kongelogens korintiske søjler.

Genetableret Loge Christiansborg Slotskirke

En af de genetablerede loger.

kirkebænke og stole Christiansborg Slotskirke

Kirkebænke og stole.

Bygningsarkæologisk restaurering

Christiansborg Slotskirke blev genindviet i januar 1997 efter over fire års restaureringsarbejde. Gennem et systematisk oprydningsarbejde i brandtomten og en omfattende bygningsarkæologisk undersøgelse var det muligt at danne sig et overblik over kirkens konstruktion, herunder specielt kuplen. Et omhyggeligt projekterings- og planlægningsarbejde blev iværksat. Det resulterede i den storstilede restaurering, som blev tildelt den internationale bevaringspris Europa Nostra.

Ole Drachmann stod for løsning af opgaven, som ansat hos Erik Møller Arkitekter. EMA er indehaver af rettighederne til projektet.

Fotos: Jens Linde

Prædikestol og alterparti Christiansborg Slotskirke Drachmann Arkitekter

Prædikestol og alterparti efter restaureringen.

Slotskirken før restaurering

Interiør efter branden.

Christansborg Slotskirke trappen før branden

Trappen efter branden.

Christiansborg Slotskirke Trappen efter restaurering

Trappen efter restaureringen.

Christiansborg Slotskirke Facden mod gade

Kirkens facade mod Slotspladsen.

Slotskirkens kuppel

Slotskirkens kuppel.

slotskirken stukmarmor, Drachmann Arkitekter

Interiør med stukmamor.

Christiansborg Slotskirke stukdekoration Drachmann Arkitekter

Stukdekorationer.

Slotskirken detalje ved trappe

Foto: Ole Drachmann.


FAKTA

Sted: København, Danmark

Bygherre: Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Bevaringsstatus: Kirke

Type: Restaurering og genopbygning

År: 1992-1997

Status: Udført

Foto: Jens Markus Lindhe


Relaterede projekter

Fredrikskyrkan

Restaurering | Transformation

Vallensbæk Gl. Kirke

Istandsættelse

St. Alban's Church

Tilbygning | Restaurering