Alle  Projekter  |  Boliger  |  Design  |  Indretning  |  Kirker  |  Kulturarv  |  Museer  |  Slotte

Utklippan præsentationsbillede_KUK

Utklippans fyrtårn.

Utklippan

Karlskrona

Utklippan er en øgruppe, der ligger 15 km sydøst for Karlskrona. I 1836 kom et kongeligt direktiv om at opføre et befæstet fyr på Utklippan. Det oprindelige fyr blev i 1870 erstattet af et nyt, som er tegnet af overingeniør Gustav von Heidenstam. Den lille øgruppe består af nörra og södra skær og kaldes i folkemunde for ”Sveriges Kap Horn”. På södra skær er der, foruden fyret og fyrbygningen, en række bygninger, hvoraf flere af dem tidligere har fungeret som vandrehjem for sommergæster og bolig for fyrpasseren og hans familie. I nörra skær er der sprængt plads til et rektangulært havnebassin, der står i skarp kontrast til øernes naturlige klippelandskab. I dag benyttes øen primært af ornitologer, da mange trækfugle gør ophold på øerne. Drachmann Arkitekter har siden 2015 haft ansvar for vedligehold af de historiske bygninger, tegnet en ny pavillon samt udarbejdet forslag til at forbedre adgangsvejene..

Utklippans bygninger og fyrtårn.

Pavillonen

Tegnestuen har tegnet en ny pavillon, der både fungerer som et informationscenter og et ly for vejr og vind for sejlere, der bruger havnen som nødhavn. Pavillonens materialer og arkitektur er inspireret af de eksisterende bygninger på skærene med bræddebeklædning med listedækning og tagpap på tagene. Til forskel fra de oprindelige høvlede og malede brædder er den nye pavillons bræddebeklædning gjort af ru, tjærede brædder, som er nemmere at vedligeholde.

Pavillonens vestfacade består af rustfristålplader, der kan vippes ned og fungere som terrasse. Inde bag facadepladerne er der indsat to store glaspartier, så man har udsigt til havnen fra pavillonen, når facadepartierne er vippet ned.

Den nye pavillon.

Utklippan.

Interiør fra den nye pavilion.

Fyret

På södra skær ønsker man på sigt at åbne fyret for offentligheden. I den forbindelse har Drachmann Arkitekter tegnet et forslag til forbedring af adgangsveje fra fyrbygningen til fyrtårnet og en sikring af trappen. Der er også blevet udarbejdet et forslag til bevaring af fyrets lampehus og forsvarlig afskærmning af de elektriske installationer.


FAKTA

Sted: Karlskrona, Sverige

Bygherre: Statens Fastighetsverk

Bevaringsstatus: UNESCOs Verdensarvsliste

Type: Nybyggeri og vedligehold

År: 2015-


Relaterede projekter

Kurrholmen

Vedligehold

Flyghangaren

Transformation

Godnatt-KK

Godnatt

Vedligehold